GUGF: Trådløst internet i klubhuset

nyhed_test

Bestyrelsen i Grauballe UGF har besluttet at indkøbe adgang til internettet i vores klubhus. Det skyldes primært at når der afholdes møder dernede i diverse udvalg, har det altid været en mangel at man ikke har haft adgang til at gå online.

Det blev etableret i vinterferien og har nu virket i knap et par uger. Netværkets SSID er ”GrauballeUGF”. Det er et åbent netværk, så der skal ikke bruges kode for at komme på.

Som forening påtager vi os naturligvis et ansvar for at de unge medlemmer ikke har tilgang til alt! Så til forskel fra Silkeborg kommune, så har vi forsøgt at oprette et filter, så der ikke er adgang til alt. Skulle du opleve noget andet, så vær venlig at give en i bestyrelsen besked. Udover filteret er åbningstiden for netværket begrænset. I hverdage er det åbent fra kl. 16-24. I weekenderne fra 10-24.

Vi håber I vil tage godt imod dette tiltag og behandle udstyret ordentligt.

/Bestyrelsen