YouTube GUGF   RSS feed

Velkommen til vores nye side

nyhed_test

Det har længe været et ønske for mange, at vi skulle have et nyt design til vores hjemmeside. Den gamle side var forældet og levede ikke helt op til hvad man kan forvente, eller ønske sig, af en side i 2010. Det er lykkedes os at lave en aftale med en hjemmeside-designer, som har leveret et flot stykke arbejde. Den er lavet i samarbejde med vores hidtidige og nuværende webmaster Michael Jensen. Han har hele tiden gerne villet lave siden om, men var ikke stærk på den grafiske side. Kasper, der har lavet siden, har en grafisk uddannelse og derfor faldt valget på ham.

Vi har arbejdet meget intenst i den sidste måned på at få siden op at køre. Vi er stolte af slutresultatet og håber at alle vil tage godt imod siden. Vi anbefaler at du bruger lidt tid på at navigere rundt på siden, da det er et komplet re-design. Hvis du har kommentarer lytter vi gerne. Ris såvel som ros. 

Som noget nyt har vi også introduceret sociale netværk til siden. Det er sider som Facebook, YouTube og Twitter. Fodboldafdelingen har en gruppe på Facebook. Foreningen har en kanal på YouTube, hvor vi vil forsøge jævnligt at lægge videoer op. Det skal også være en opfordring til at dig om at levere materiale til os. Send os billeder og videoer og vi vil uploade dem til deling for alle. Twitter er nok det mindst kendte af de tre. Det er et informationsnetværk der kan bruges til at få 'det sidste nye' leveret direkte til dig, indenfor emner der interesserer dig. Disse sider findes på links øverst i højre hjørne.

Vi ses på gugf.dk

/Bestyrelsen