YouTube GUGF   RSS feed

Gymnastik: Opstart 2013/2014 - Opdateret igen!

Alle hold har opstart i uge 37 – tilmelding kan ske her på www.gugf.dk, under gymnastik.

Prisen for børneholdene er 450,00 for hele sæsonen
Prisen for Step er 650,00 kr. for hele sæsonen.

Forældre & børn, 1-3 år, træner Karen Henriksen, træner onsdag fra 17.00-18.00.
Et hold for glade børn mellem 1-3 år og deres aktive forældre. Her skal du slukke mobilen og have fuldt fokus på samværet med dit barn. Her er masser af muligheder for positive oplevelser på en sjov og aktiv måde, blandt andet på redskabsbaner, der styrker barnets motoriske udvikling. Vi skal synge, lege, hoppe og danse til glad musik. Alt sammen med fokus på børnenes motoriske udvikling. Har mor eller far ikke tid, er bedsteforældre selvfølgelig også meget velkomne.

Krudtuglerne, 3-4 år, trænere Dorte Dyhrberg og Johanne Dyhrberg, hjælpetrænere Naya Murholm, træner torsdag fra 16.00-17.00
Et hold for børnehavebørn. Vi vil på holdet arbejde med børnenes motorik gennem lege og forskellige redskabsbaner. Vi vil danse til glad børnemusik, og vi vil have det rigtig sjovt sammen. Man skal være fyldt 3 år for at kunne komme på holdet. Vi forventer, at barnet selv deltager i gymnastikken, og forældre skal forlade hallen, men er velkomne til at vente i klubhuset.

Minifræsere, 5-6 år, trænere Lone Bødget og Helle Møllgaard, hjælpetræner Signe Pape, træner tirsdag fra 17.00-18.00.
Et hold med højt aktivitetsniveau! Gennem forskellige lege og aktiviteter, med og uden redskaber, vil vi øve motoriske færdigheder. Holdet er en naturlig fortsættelse af krudtuglerne. Vi vil også øve simple grundøvelser, der kan være forøvelser til fremtidige spring. 

Luftens helte, 1. - 3. kl., trænere Rasmus Ingerslev og Laura Agø, hjælpetrænere Nanna og Karoline Knudsen, træner tirsdag fra 16.00-17.00
Holdet er for både piger og drenge, der har  lyst og mod på springgymnastik og rytme. Vi skal arbejde med grundlæggende spring og sammensætning af disse samt styrketræning. Vi skal også arbejde  med rytmisk gymnastik, dels gennem opvarmning og dels gennem små serier, som skal bruge til vores opvisning sidst på sæsonen. Vi glæder os til at møde nogle veloplagte, glade og friske børn.

Junior Spring, fra 4. kl. og op, træner Jens Madsen, hjælpetræner Viktor Madsen, træner fredag fra kl. 15.00-16.00 
For unge der har lyst til fart og sjov motion og sved på panden. Vi bygger videre på de grundlæggende spring. Vi vil også arbejde en smule med rytmisk gymnastik gennem opvarmning. Der vil indgå stryketræning i undervisningen.

Step - mave, baller og lår, Fra 15 år og op, træner Tea Kuskegaard, træner torsdag fra 20.00-21.00
Vi starter med at steppe og svede i 40 min., hvorefter vi laver styrketræning af mave, baller og lår. Vi slutter selvfølgelig af med udstrækning ALLE kan være med til denne sjove og sveddryppende time.