YouTube GUGF   RSS feed

Fodbold: U13 rykker op i A-rækken

Sæsonen 2013 startede med 2 7-mands hold, 2 trænere og masser af kamp gejst. De spillede C-række. Hurtigt fandt vi ud af at det var for nemt. Efter sommerferien tog de den store beslutning at slå de to hold sammen og spille 11 mands fodbold. De meldte sig til i B-rækken, for nu blev det svært. Det var vi alle overbevist om. De skulle jo lige vende sig til at spille 11-mands fodbold med alt hvad det indebærer, alle fodboldreglerne,mere løberi, osv.

Træner og drengene tog opgaven seriøst. De har ligget nr. 1 fra start til slut. De har vundet kæmpe sejre og enkelte kun på papiret. Deres største konkurrent var Brædstrup, som de lå 'a point med til slut. Begge kampene mod Brædstrup blev spillet uafgjort. 2-2 i Brædstrup, hvor vores drenge kom bagud med 0-2 men kæmpede sig op til 2-2. På vores hjemmebane spillede de 1-1, og det afgjorde sagen, GUGF U-13 drengene rykker op i A-rækken.

Vi har haft brug for lidt forstærkning i nogle af kampene, så vi siger stort tak til dem, som har hjulpet os. Heldigvis ser det ud til, at der er forstærkning på vej både fra Fårvang og Skægkær. Vi ser frem til en ny sæson i A-rækken. Michael forsætter som træner og Jannie som holdleder. 

Øverst fra venstre:Træner Michael, Jonas, Mikkel, Andreas, Kasper, Mathias, Magnus. 
Nederst fra venstre: Frederik, Jesper, Jesper, Christian, Tobias, Kuba. Desværre mangler der spillere på billedet

/Jannie Rasmussen