YouTube GUGF   RSS feed

Fodbold: Kampreferat Gl. Rye - Grauballe UGF, serie 3

Referat af serie 3 kampen Gl.Rye – Grauballe UGF

Kampen mod Gl.Rye, blev nøjagtig lige så vanskelige en opgave, som det første opgør mellem de to klubber der endte 2-2 i Grauballe.

Kampen var kun 45 sekunder gammel før end Gl.Rye slog til første gang, en fejl i forsvaret betød at Gl.Rye kunne bringe sig foran 1-0. Det blev 2-0 i det 8. minut på endnu en helt banal fejl og allerede på det tidspunkt var det voldsomt op ad bakke for gæsterne fra Grauballe. I det 10. minut valgte Patrick Hansen, holdet stærke anfører at tage sagen i egen hold og med et pragt mål til 1-2 i det 10. minut sørgede Patrick for en fortjent reducering. Vi var med igen! Desværre kun i det efterfølgende kvarter, hvor forsvaret sejlede lidt, dels grundet i at Mikkel Them der normalt i de foregående kampe har styret forsvaret, på fornemmeste vis, sad uden på bænken. Det udnyttede Gl.Rye koldt og kynisk med to scoringer på mindre en 10 minutter, til en pauseføring på 3-1. Absolut ikke prangende fodbold leveret af Grauballe!

Anden halvleg blev derimod en langt mere positiv fodboldoplevelse, som så ofte før når vi er presset mest og umiddelbart har tabt kampen, formår vi positivt at komme igen og få lagt et pres på vore modstandere, og det var netop det der skete. Vi flyttede bolden lidt hurtigere rundt, fik stabiliseret forsvaret med et par rokeringer der gav plads til Mikkel Them som fik lukket godt af resten af kampen. Jesper Smed leverede igen og scorede et flot mål i det 68. minut og det medførte et stort pres på Gl.Rye forsvaret. Det voldsomme pres affødte flere gode chancer for en udligning, men det blev en Gl.Rye spiller der sikrede Grauballe et enkelt point i en til tider rodet og til andre tider velspillet kamp. Hver hold havde sin halvleg og uafgjort 3-3- blev et rimeligt resultat som begge hold kan leve med. Fidus til Morten Skov/ Thomas Lassen og fighterpokal til Jesper Smed.

På Lørdag den 27.oktober kl. 16,00 spiller Grauballe Serie 3 den sidste hjemmekamp i år. Vi forventer at kunne præsentere den nye træner umiddelbart efter kampen. Vi håber at mange tilskuere vil benytte lejligheden til at kikke forbi, både før, under og efter kampen vil Grillen være tændt og kiosken åben.

Per Smed.