Fodbold: Kampreferat Grauballe UGF - Gl. Rye, serie 3

Referat fra kampen Grauballe UGF – Gl. Rye fredag den 31.august 2012

Det taktiske oplæg fra cheftræner Jesper Laustsen til kampen mod rækkens absolutte bundhold, som stadig havde sit første point i vente, var at GUGF IKKE måtte undervurdere Gl.Rye, og at vi skulle presse hårdt på i kampens første 10 minutter og der efter puste lidt ud. Taktikken holdt stik og det voldsomme pres udmøntede sig i en scoring ved Nick Hansen der, efter at havde modtaget et dirigeret hovedstød fra Jesper Smed, tørt kunne hugge bolden i mål til 1-0 allerede i kampen 2. minut. Det blev 2-0 i kampens 15. minut på et godt stykke fightervilje af Andreas Dyhrberg Der blev spillet flot fri i feltet af Toke Haaning, Dyhrberg missede i første omgang den store chance, men var lynhurtigt over riposten og fik bolden vippet i mål. Men resultatet tale ikke det helt sande sprog, for i det første kvarter faldt der ligeledes et par pæne chancer til gæsterne fra Gl. Rye der ufortrødent fortsatte med at kæmpe bravt og i perioder spillede bedre en hjemmeholdet. Reduceringen faldt da også kort (17.min.) efter scoring. I flere perioder hvor GUGF forsvaret flere gange lå alt for langt fra de to hurtige Gl.Rye angribere og det kunne kun gå galt. I en situation med to mod fire overspillede Gl.Ryes 2 lynhurtigte angribere snildt GUGF forsvaret og bankede en flad bold i kassen uden nogen chance for den debuterende keeper i GUGF målet Søren Husted. 2-1 blev pauseresultatet.

I pausen gjorde Jesper Laustsen igen og igen opmærksom på at vi ikke undervurderede vores gæster som på det tidspunkt nu havde vist at de var kommet for at få point og ikke bare lægges sig fordi GUGF var rækkens førerhold. Det blev i de første minuuter af 2 halvleg til to mega store chancer først ved Nick Hansen tæt under mål og igen da Jesper Smed snød to forsvarer og bragte sig helt fri med keeperen som også blev rundet, men desværre sparkede han hårdt og fladt på stolpen. To chancer der uden yderligere diskussion havde kunne afgøre kampen. Gl.Rye lagde et rigtigt fint pres i alle kæder og over hele banen, et pres der absolut ikke bekom Grauballe spillerne vel. Og i det 47. minut kunne Gl.Rye med en præcis og dyb stikning bag o GUGF backen i venstre side, finde den hurtige angriber som ubesværet og uden at være presset, kunne lægge en præcis bold ind i ovedet på sin angrebskollega som imellem 3 Grauballe forsvarer, helt uhindret med hovedet kunne dirigere bolden ind i målet til fortjent udligning til 2-2. Retfærdigt nok for markeringerne var stort set ikke eksisterende hvor to Gl.Rye spillere igen splittede 4-5 forsvarer. Nu havde gæsterne for alvor lugtet blod og selv om det blev til flere gode scoringsmuligheder i begge ender, så var Gl.Rye meget tæt på at have snuppet alle 3 pinde da de kort før tid huggede en bold på mål, som målmand Søren Husted ikke kunne nå ud til. Bolden ramte både overligger og stolpen før den sprang i spil igen. 2. halvleg bar for GUGFérnes vedkommende meget præg af at flere spillere i perioder meldte sig helt ud af kampen og lod stå til, ærgerligt for med lidt mere vilje bag, så kunne kampen være afgjort til vores fordel. Måske savnet af Morten Skov på midtbanen blev udslagsgivende.

Det blev ved 2-2 og igen et dumt pointtab for Grauballe. Fidusen fik Dennis Viele og kampens fighter blev Toke Haaning.

Per Smed