YouTube GUGF   RSS feed

Fodbold: Kampreferat, Grauballe UGF - Harlev, serie 3

Serie 3, lørdag 9. juni kl. 13.30

GUGF - Harlev 1 - 0 (1 - 0)

Referat af kampen Grauballe UGF – Harlev i serie 3

Kampen på Grauballe Stadion lørdag den 9 juni, havde ikke den store betydning for nogen af holdene, da begge hold lå godt placeret med henholdsvis 16 point til Grauballe og 15 point til Harlev. Så nedrykningen var ikke noget tema for GUGF der kunne gå til kampen med et hold som igen var præget af flere afbud bl.a. fra Simon Azoulay der plejede en skade, Toke Haaning som havde meldt afbud. Men de 11 spillere som startede kampen og de reserver som kom ind gjorde det forbilledligt, med en indstilling til fight, sammenhold og viljen til at gå gennem ild og vand for holdet, spillede Grauballe de første 45 min. Harlev holdet ud af banen. På et flot pasningsspil i det 22 min. kunne Jesper Smed, måske bedre kendt som ”Katten”, sparke bolden hårdt og fladt i Harlev målet efter en ligeså flot pasning fra Nick Hansen. 1-0 ved halvlegen, var nok lige lidt nok med de chancer der tilfaldt Grauballe.

I anden halvleg fortsatte Grauballe med at dominere og det blev i de første 60. minutter kun til noget der lignede løse chancer for Harlev holdet, som ikke kunne levere noget der lignede kvalificeret modstand til et solidt kæmpende Grauballe hold. Brian Holst måtte midt i anden halvleg ud til afkøling efter et korrekt gult kort for at holde i trøjen på modstanderen, samme forseelse som han kort før havde fået en påtale for, men Holst ville åbenbart bytte trøjer midt i kampen! I kampens døende 90. minut, 30 sekunder havde dommeren lige meddelt ved et friskpark bliver Patrich Hansen på vej væk fra frisparkstedet, helt umotiveret sparket bagfra af en Harlev spiller, det får Patrick til at skubbe modstanderen i brystet så han falder. Dommeren præsenterer helt korrekt det røde kort for Patrick som nok må se frem til 1-2 spilledages karantæne. Uretfærdigt kan man mene, men med 30 sekunder igen – torskedumt at slutte af på, efter en ellers suveræn indsats af Patrick, som sammen med Dennis har formået at spille til 0 flere gange. Sammen har de dannet en ny forsvars akse som nu desværre skal ændres i de kommende kampe.

Med de tre point i lørdagens kamp kan Grauballe nu begynde at planlægge den kommende efterårssæson.

Per Smed