YouTube GUGF   RSS feed

Fodbold: Kampreferat serie 3, Lemming IF - GUGF

artikel_s3_lemming-gugf-2011_big

Kampreferat Serie 3, lørdag den 8. oktober.

Lemming IF – Grauballe UGF 0-5 (0-3)

Kampen mod Lemming var ikke på forhånd en GUGF frygtede. Den først kamp vandt Grauballe ubesværet med 5-0 og efter en lidt rodet og nervøs start hvor Grauballe ikke rigtig kunne finde rytmen, var Lemming faktisk rigtig godt med i kampen. Vi må lige fremhæve en chance i det 10. minut til GUGF. Christian Niebuhr blev spillet fri med en dyb aflevering og modtog bolden i højre side af feltet. Frem for at afslutte hårdt og fladt, vælger han i stedet at støde dybt i bolden. Lemmings målmand var, som alle os andre, tilskuer ved denne lejlighed. Men desværre for Niebuhr og GUGF ramte bolden overliggeren og udmundede sig ikke i yderligere. En lækker detalje på en halvkold efterårsdag. Der skulle således gå yderligere 20 minutter før det skete noget. Efter 32 minutter faldt den første scoring. Det var igen Christian Niebuhr der på et sololøb snød Lemming forsvaret og scorede sikkert til 0-1. Niebuhr skulle vise sig at få en hovedrolle i dagens kamp. Herefter havde GUGF et godt sidste kvarter af halvlegen. I det 36. min. slog Niebuhr til igen med endnu et hurtigt ryk satte han det noget tunge Lemming forsvar og passerede sikkert keeperen til 0-2 (Se foto). Kort før pausefløjtet, fuldbyrdede Christian Niebuhr sit hattrick med endnu en scoring. I overtiden af 1. halvleg blev det til 0-3. Kort efter den scoring fløjtede dommeren til pause.

Efter pausen faldt kvaliteten i spillet en anelse og det var nok til at Lemming kunne følge med igen, dog uden at tilspille sig større chancer.  Derimod var Niebuhr ikke helt færdig for med mål til 0-4 i det 66. min. og sit 5 mål i kampen til 0-5 i det 90. min. lukkede han bogstavelig talt også kampen med det sidste spark. Fidus til Christian Niebuhr og fighter til Andreas Dyhrberg.

Cheftræner, Thomas Bælum, havde følgende at sige umiddelbart efter kampen: ”Det er svært at evaluere negativt, når man vinder med 5-0 på udebane og ikke har spillet over evne”.  Lemming var et svært hold på en svær bane. Men de har ikke på nuværende tidspunkt kvaliteterne til at måle sig med topholdene over 90 minutter.

Nu venter så slaget om 1. pladsen i puljen. Grauballe er duks og indtager den med 23 point skarpt forfulgt af Hammel med 21 point med opadgående formkurve.

Desværre måtte vi på grund af flere skader, først Simon Azoulay (20 min.) med en skade i baglåret, så Thomas Bælum (70 min.) med en ankelskade og desværre også vores stærke midtbaneprofil Patrick Hansen (75. min) med en skade i lysken. Der bliver noget at se til for vores ”fysser” Brian Holst både tirsdag og torsdag, hvis ikke vi som det ser ud lige nu, skal være slemt svækket til det vigtige opgør med Hammel.

Der bliver brug for rigtig mange tilskuere til at støtte drengene på Søndag kl. 14.00 på Grauballe Ny stadion. Der ligger ny kampfolder hos byens handlende m.v. fra på mandag.

Per Smed