YouTube GUGF   RSS feed

Fodbold: Serie 3 sejrede igen mod Hammel

 

Efter den flotte 4 - 0 sejr over SIF sidste weekend, var det nu Hammel der skulle en tur til Grauballe. GUGF havde i opstarten spillet en træningskamp mod netop Hammel, der blev det til en 4 - 0 sejr til GUGF. Men det var bestemt et forbedret Hammel hold der mødte op i Grauballe.

Det var dog en første halvleg med et udemærket spillende GUGF hold, der dog ofte tog den forkerte beslutning i de sidste afgørende aktioner. En enkelt gang gik det dog som det skulle, da topscorer Christian Niebuhr sikkert scorede på Andreas Dyhrberg og Patrick Hansen flotte forarbejde. 1 - 0 holdte til halveg, men det skulle nu nok have være en føring på et par mål mere. I et par tilfælde overså dommeren desværre et par store straffespark. Thomas Laursen fik også et gult kort midt i halvlegen - men Hammel kunne ikke udnytte de 10 minutters overtal.

Desværre gik der for GUGF gummiben i det hele i anden halveg. Hammel sad på langt det meste, og fik vel næsten hjælp af GUGF spillerne til at få sat angeb på angreb igang. Hammel blev dog aldrig rigtig farlige da GUGF bagerste 4, rent defensivt spillede en stærk kamp. Kom Hammel spillerne endelig forbi dem, stod kampens spiller og fighter, målmand Søren Husted i vejen. Dommeren mistede desværre lidt grebet om kampen, og det resulterede i en del frustration, især fra Hammel spilleren, der måtte modtage et par ekstra gule kort samt et enkelt rødt helt til sidst.

En godtkendt 1. halvleg og en ikke godtkendt 2. halvleg var altså nok til at slå Hammel, på en dejlig solbeskinnet og velbesøgt dag, på Grauballe Ny Stadion. Næste kamp er lokalbraget ude mod Fårvang, på mandag kl 16. GUGF håber at mange vil tage turen til Fårvang og støtte op om holdet i den store kamp.