Fodbold: Guti, plæneklipperen og Kuhn til GUGF

 

I forbindelse med træningsopstart lørdag d. 29. januar 2010 kan det nævnes, at Guti, Tøffe og Kuhn kommer til træning i GUGF der, og i løbet af foråret. Trænerteamet Karsten Laursen og Visti Nørgaard har i januar været på trænerseminar i henholdvis Brønderslev og Vildbjerg, hvor de blandt andet er blevet undervist af Allan Kuhn, Michael Hemmingsen, Stig Tøfting, Henrik Larsen, Carsten Mørch og Asley Tootle, som er fysisk træner i Aab og Randers FC.

Trænerteamet nævner, at der klart er nogle øvelser, som kan bruges I GUGF. Disse øvelser kan være med til at gøre os bedre, samt hæve vores nuværende niveau til et endnu højere plan. Det skal komme os til gode i den nye sæson, hvor begge hold jo efteråret rykkede op i henholdvis serie 3 og 5. Vi håber, at den inspiration, som vi har fået, kan være med til at fastholde vores hold i serie 3 og 5.

Trænerteamet har endvidere også været på kursus i træningsplanlægning i Skive, hvor Henrik Mogensen, som er en erfaren instruktør i JBU-regi, har undervist i opbygningen af træningspas over en periode.

Karsten Laursen har endvidere været i Bjerre på et seminar, hvor han er blevet undervist af Guti fra Real Madrid i både fodboldfilosofi og -øvelser.

Trænerteamet har brugt en del af de mørke timer i vintermånederne til at dygtiggøre sig på træningsbanen, som vil komme træningen og dermed spillerne til gode i det nye år. Trænerteamet håber dermed, at de kan slibe de endnu rå sten i GUGF, til diamanter, i 2011.

Vel mødt til træningsopstart d. 29. januar 2011 kl. 13.00.

GUGF